19
  Klik for at se kalenderen
Fredag den 20. Maj 2022, klubaften kl. 19:00 (vagt: Per)
  
   Login
 
Nyheder
Klubben
Kalender
Temaaftener
Nyheder

Dataklubben åbner på klubaftener igen
 Tirsdag den 5. April 2022, Skrevet af Michael Vork Larsen

Vi kan med glæde meddele, at klubben åbner igen fra fredag den 8. april.

Vi vil, med undtagelse af en påskepause, holde én ugentlig klubaften, på skiftevis onsdage og fredage. Således hver anden onsdag og hver anden fredag i forskudte uger. Du kan finde en opdateret vagtplan i kalenderen her på hjemmesiden.

Kontingentopkrævninger er sat i bero frem til andet halvår af 2022, så der opkræves derfor ikke medlemskontingent før igen til august.

Vi glæder os til at se jer igen. Vel mødt.

Klubaftener sættes på pause indtil videre
 Tirsdag den 4. Januar 2022, Skrevet af Michael Vork Larsen

Grundet det høje smittetryk har bestyrelsen besluttet at holde lukket indtil videre. Vi tager stilling til en mulig genåbning på næste bestyrelsesmøde.

Opdateret 3. februar: Vi holder fortsat pause i februar måned, men vi håber på at kunne åbne igen i marts.

Klubaftener resten af året
 Tirsdag den 7. December 2021, Skrevet af Michael Vork Larsen

Bestyrelsen har besluttet at droppe klubaftener om onsdagen frem til udgangen af januar måned, grundet lave besøgstal, som tilskrives den højnede smitterisiko.

Dette betyder at klubaftenerne 8. og 15. december aflyses.

Du kan se en opdateret plan i kalenderen.

Det er indtil videre stadig planen at afholde juleafslutning 17. december. Hvis anbefalingerne fra sundhedsstyrelsen ændrer sig, kan det være at dette ændrer sig. I så fald vil vi sørge for at melde ud til alle medlemmer på email.

Juleafslutning 2021
 Tirsdag den 2. November 2021, Skrevet af Michael Vork Larsen

Vi runder traditionen tro efterårssæsonen af med julehygge og æbleskiver fredag den 17. december til normal klubaftenstid kl. 19. Æbleskiverne vil blive flankeret af flormelis og syltetøj i rigelige mængder og i år vil der også blive disket op med glögg. Alle medlemmer og deres familie er velkomne. Juleafslutningen markerer starten på juleferien, som ophører onsdag den 5. januar, hvor vi slår dørene op for den nye sæson.

Kalenderen er opdateret
 Onsdag den 15. September 2021, Skrevet af Michael Vork Larsen

Bestyrelsen har besluttet at åbne op for to ugentlige klubaftener igen. Kalenderen er opdateret.



 
Dataklub.dk design version 2.0 af Miichael Larsen / Maj 2006